Renere luft på vej i København

By & HavnKøbenhavns Kommune

Københavns Kommune, Copenhagen Malmö Port og By & Havn har indgået samarbejde om at få flere grønne løsninger i Københavns Havn og begrænse udledning fra krydstogtskibe. Første skridt er projektering af et landstrømanlæg i Nordhavn.   

Et nyt samarbejde skal sikre bedre luftkvalitet for beboere og naboer til Københavns havn, og begrænse udledning fra krydstogtsskibe i de kvarterer, der ligger tæt på havnen. Det sker i første omgang ved projektering af et landstrømanlæg til krydstogtsskibe ved Oceankaj i Nordhavn. Det er første skridt frem mod at de store krydstogtskibe ikke længere behøver at brænde diesel af, når de er i havn. Derudover skal samarbejdet undersøge, hvordan udledningen fra kanalrundfartsbåde kan reduceres, og finde en model for at etablere et landstrømanlæg ved Langelinie. Målet er, at have et landstrømanlæg klar i Nordhavn i 2021. Parterne har hver givet 1,5 millioner kroner til at projektere et anlæg i Nordhavn. Københavns kommune har desuden afsat en million kroner til at finde en model for landstrøm på Langelinie samt en million kroner til et nordisk samarbejde om at få landstrøm i havne i Østersøregionen. 

Københavnerne, også dem der bor tæt på havnen, har krav på at kunne trække vejret frit, uden at frygte for deres helbred. Derfor tager vi nu sammen de afgørende skridt for at etablere landstrøm i Nordhavn og for at finde en model, så vi også får landstrøm på Langelinie. Målet er, at vi får reduceret den udledning fra krydstogtsskibene drastisk.

Overborgmester Frank Jensen, Københavns Kommune.

Han peger også på kommunens beslutninger om at omstille havnebusserne til el allerede fra næste år og omlægge alle Københavns busser til el i løbet af de kommende år som afgørende skridt for at sikre ren luft til københavnerne. 

En del af kommunens bevilling til landstrøm er øremærket et samarbejde med de øvrige store havnebyer i Norden. Hvis flere havne i regionen tilbyder landstrøm, vil det tiltrække de skibe, der kan bruge landstrøm. Det kan på sigt gøre Østersøregionen til den mest bæredygtige krydstogtdestination i verden. Med samme vision for øje afholdes der den 7. maj en krydstogtskonference med internationale eksperter og beslutningstagere på Langelinie Pavillonen i København.

I By & Havn er der store forventninger til det kommende samarbejde om grønne løsninger i havnedriften. Adm. direktør, Anne Skovbro, siger:

”Der er stor interesse for at bruge Københavns Havn, både fra krydstogtskibe og erhvervsfartøjer i inderhavnen. Vi er derfor gået i gang med at lave et 360 graders eftersyn af havnens grønne løsninger og vil i denne forbindelse bl.a. se på muligheden for også at etablere et landstrømsanlæg på Langelinie. Desuden ser vi nærmere på, hvordan vi kan reducere udledning fra kanalrundfartsbådene i havnen.”

Hos Copenhagen Malmö Port ser man også muligheder i at få etableret landstrøm.

”Havnene har stort fokus på bæredygtig krydstogtturisme, og vi ser samarbejdet som en god mulighed for at styrke indsatsen. Landstrøm er en af flere muligheder for at sikre en bæredygtig havn nu og fremadrettet. I tæt dialog med branchen søger CMP løbende at finde de bedst mulige løsninger på samvirket mellem borgere og krydstogtskibe, så en reel forbedring kan opleves,” siger adm. direktør Barbara Scheel Agersnap.

Fakta:

Københavns Kommune har afsat i alt 3,5 mio. kr. til projektering af landstrømanlæg ved Oceankaj i Nordhavn, til nordisk samarbejde for etablering af landstrøm til krydstogtskibe samt til at finde en model for etablering af landstrømanlæg ved Langelinie. Heraf er 1,5 mio. kr. øremærket til projektering af landstrøm i Nordhavn.

By & Havn har afsat i alt 1,5 mio. kr. til Partnerskab om grønne løsninger i havnedriften.

CMP har afsat 1,5 mio. kr. til Miljøforbedring for krydstogtskibe samt 1,5 mio. kr. til Innovationsprojekt om at reducere emissioner fra krydstogtskibe.

Samarbejdet skal i første omgang se nærmere på disse områder:

  • Projektering m.v. af et landstrømanlæg til krydstogtskibe i Nordhavn (CMP).
  • Forslag til, hvordan der kan etableres landstrømanlæg på Langelinie (By & Havn)
  • Internationalt samarbejde om landstrøm til krydstogtskibe (Københavns Kommune)
  • Reduktion i emissioner fra kanalrundfartsbådene, herunder besejllingsaftaler (By & Havn)

København takkede nej til gratis løsning på forurening fra krydstogtsskibe

Kilde: TV2 Lorry
Ganske gratis kunne Københavns Havn have fået et landstrømsanlæg til de osende krydstogtskibe. Men havnen tog ikke imod tilbuddet, så nu ender anlægget i Kristiansand.

Når et voksende antal krydstogtskibe lægger til i Københavns Havn, fortsætter dieselgeneratorer med at sende partikler til vejrs. For de tusindvis af gæster ombord skal stadig have strøm og varmt vand, mens skibet er i havn.

Og så er det endda den meget forurenende bunkerdiesel – der indeholder 100 gange mere svovl end vejdiesel – som bliver brændt af og stiger op over byen, når skibene er tændt. Men det kunne have været undgået.

TV 2 Lorry kan nemlig afsløre, at havnen og Københavns Kommune i starten af 2016 blev tilbudt et såkaldt landstrømsanlæg ganske gratis af den østjyske virksomhed PowerCon fra Hadsund, der gerne ville bruge havnen som udstillingsvindue for deres produkt, der ellers normalt løber op i 30 millioner kroner.

– Vi ville forære anlægget med EU-midler og vores egen investering i anlægget gratis til byen, bekræfter medejer af PowerCon, Peter Knudsen, der gerne havde bidraget til forbedret luftkvalitet i hovedstaden:

– Det havde selvfølgelig været en stor fornøjelse, og forhåbentlig også til stor gavn for alle dem, der bor og arbejder i området i og omkring havnen, siger han.

Københavns Havn skulle alene stå for etableringen, der med livrem og seler blev vurderet til at løbe op i mellem 25 og 30 millioner kroner.

Men Copenhagen Malmö Port, der står bag havnen, samt By & Havn og Københavns Kommune valgte ikke at takke ja.

Så i denne uge sendes anlægget i stedet til Kristiansand i Norge, hvor man til gengæld var hurtige til at tage imod tilbuddet om en miljøvenlig løsning. Her har man i øvrigt begrænset udgifterne for etablering til fire millioner kroner, har havnechefen for nylig udtalt til TV 2 Norge.

– Jeg ser det sådan, at det politiske spil mellem de tre parter gjorde, at man ikke kunne blive enige om, at det her anlæg skulle stå i København, forklarer Peter Knudsen om det kuldsejlede forhandlingsforløb.

Kræftfremkaldende på niveau 1
Med et landstrømsanlæg kan krydstogtskibene kobles til elkabler og på den måde få deres strøm, så de ikke behøver at brænde deres luftforurenende brændstof af midt inde i byen.

En udledning der på dage med pålandsvind er så massiv, at Det Økologiske Råd sidste år påviste en forureningsgrad på Langelinie på niveau med den trafikerede H.C. Andersens Boulevard midt i myldretidstrafikken.

– For de bruger noget meget forurenende brændstof, de brænder enorme mængder af, og der er overhovedet ikke nogen røggasrensning, forklarer Kåre Press-Kristensen, der stod bag undersøgelsen.

– Man skal jo ikke gå i panik, men man skal vide, at denne her forurening er kræftfremkaldende på niveau 1, den øger risikoen for hjertekarsygdomme og blodpropper, og folk med akutte luftvejslidelser kan få et astmaanfald, siger han om konsekvenserne.

Det er stadigvæk langt fra alle krydstogtskibe, der kan kobles til landstrømsanlæg. I Københavns Havn anslås det at være op mod hvert femte skib. Ikke desto mindre ærgrer man sig hos Det Økologiske Råd over, at landstrømsanlægget nu havner i Kristiansand og ikke i København.

For kommunens politikere må få havnen til at presse rederierne til at vælge den grønne løsning, mener man hos rådet.

– Det er billigere for dem bare at lade deres store generatorer køre på det her meget beskidte bunkerolie, og det er derfor, vi skal have sluttet dem til landstrøm. Det kan enten være via et krav om, at de skal sluttes til landstrøm, eller ved at man lægger højere afgifter på de skibe, der ikke bruger landstrøm, siger Kåre Press-Kristensen.

Naboerne klager som aldrig før
I år sætter Københavns Havn ny rekord med besøg fra 342 krydstogtskibe hen over sommeren. En god forretning for byen med næsten 900.000 turister. Men til gengæld ikke uden omkostninger for beboerne i området omkring havnen.

– Nu har vi boet her siden 2002, altså 16 år. Og ikke på noget som helst tidspunkt har der været så mange klager over skibene som i år, lyder det fra Jens Lillelund, der er næstformand i Grundejerforeningen Langelinie.

Han bor som umiddelbar nabo til de flydende giganter, og til trods for den rekordvarme sommer har det betydet, at han i store perioder har måttet leve bag lukkede ruder. Derfor er han også frustreret over, at havnen endnu ikke er udstyret med landstrømsanlæg, så man kan begynde at begrænse røgen.

– Skal jeg bruge ordet latterligt? Det ved jeg ikke. Det vil jeg godt bruge. For København satser så meget på miljø, men man gør ikke noget ved det her problem.

– Vi er jo bange for, at toget er kørt, når Københavns Kommunes politikere endelig kommer op ad stolene. Lad nu ord følge handling, for Søren.

Havnen henviser til utidssvarende rapport
Hos det kommunale selskab By & Havn, der ejer en stor del af havnen, ønsker man ikke at lade sig interviewe om sagen men henviser i stedet til selskabet bag havnen, Copenhagen Malmö Port. Heller ikke de vil stille op men sender bolden videre til kommunen, hvor de involverede embedsmænd heller ikke må udtale sig.

Men hos Copenhagen Malmö Port henvises vi dog til en rapport fra 2015, der ganske vist konkluderer, at et landstrømsanlæg ikke ville være rentabelt.

Men rapporten er forældet, lyder det fra PowerCon i Hadsund. Eksempelvis gøres prisen på anlæg og etablering op til 75 millioner. Altså langt højere end den reelle udgift.

– Meget af den debat der går om landstrøm baserer sig på forhistoriske data.

– Der er mange ting, der ændrer sig i vores samfund nu. Folk bliver mere miljøbevidste, og krydstogtskibene ser derfor, at de er nødt til at gøre noget nu. For ellers får folk en negativ opfattelse af dem, siger virksomhedsejeren Peter Knudsen.

Rederiernes interesse i landstrøm bekræftes over for TV 2 Norge af nordmanden Stein Kruse, der står i spidsen for verdens største krydstogtselskab Carnival Corporation.

– Hvis vores erfaring og vores viden kan bidrage til debatten på en positiv måde, vil det være godt.

Selskabet ejer ikke færre end 105 skibe, hvoraf flere også lægger til i København. Og direktøren åbner sågar for at tilbyde havnene finansiering af landstrømsanlæg, så teknologien udbredes.

– Hvis det er en del af diskussionen, er det klart, at vi også er åbne for det, siger Stein Kruse.

Vi har også været i kontakt med havnen i Hamburg, der foreløbig har Europas eneste landstrømsanlæg til krydstogtskibe. Her oplyser man, at anvendelsen af landstrøm er mere end fordoblet, fra ni gange sidste år til 20 i år.

“Vi forventer, at udgifterne til håndtering af anlægget løber rundt i år,” skriver havnens pressetalsmand Kai Gerullis til os.

Hos PowerCon i Hadsund håber man derfor, at Københavns Havn også snart skifter kurs og hopper med på bølgen.

– Jeg håber meget, at den øgede omtale og bevidsthed om landstrøm, kommer til at præge beslutningen i København, så man forhåbentlig beslutter sig for at få landstrøm inden for den nærmest fremtid, siger medejer Peter Knudsen.

Kanalrundfart rammes IKKE af strejke

StrömmaHK
Kilde: tv2.dk

Opdatering 20-08-2018:
Der er opnået enighed om en overenskomst for de ansatte, så strejken er afblæst.

Sightseeing-busser og turistbåde i Københavns kanaler bliver ramt af strejke. Det sker efter forhandlinger om en overenskomst for guider og andre ansatte er brudt sammen. HK har sendt et konfliktvarsel, så en strejke kan begynde den 21. august. Det skriver Avisen.dk.

Passagerskib sidder fast i Grønland

Kilde: tv2.dk


Arktisk kommando vurderer ikke, at der er fare for de 37 passagerer og 21 besætningsmedlemmer.

Passagerskibet MS/Sarfaq Ittuk med 37 passagerer og 21 besætningsmedlemmer ombord har siden i torsdags siddet fast i isen i Torssukatak i det sydlige Grønland.

Ifølge Maritime Denmark kommer skibet næppe fri før onsdag eller torsdag. Arktisk Kommando følger situationen tæt.

– Vi vurderer ikke, at det er forbundet med nogen fare. Men vi holder øje med situationen, siger Jacob Rousøe, leder af operationssektionen i Arktisk Kommando, til TV 2.

Han forklarer, at det er, fordi vinden står lige ind i bugten, at skibet ikke kan flytte sig.

I en pressemeddelelse beklager rederiet Royal Arctic Line, der ejer skibet, situationen.

– Situationen er beklagelig for alle parter, men vi er desværre ikke herre over vejret og kan ikke gøre andet end at vente på, at vinden skifter retning, skriver rederiet.

Det 73 meter lange skib sejler på rutefart langs Grønlands vestkyst.

Ifølge grønlandske KNR var skibet på vej til Grønlands hovedstad, Nuuk.

Krydstogtskib skåret midt over

16x9
Skibet Silver Spirit i tørdok hos skibsværftet Fincantieri i Palermo. Foto: Silversea

Operationen skal forlænge skibet med 15 meter.

En tur langs havnekajen i Palermo i disse dage vil sikkert få de fleste til at spærre øjnene op – og det er ikke kun udsigten over det Tyrrhenske hav, der er bjergtagende.

Et unikt projekt på et lokalt skibsværft vækker også opsigt.

Når skibet er færdigt på værftet, er det vokset fra 195,8 meter til 210,7 meter.
Når skibet er færdigt på værftet, er det vokset fra 195,8 meter til 210,7 meter. Foto: Silversea

Her ligger et over 195 meter langt krydstogtskib i dok, og det ser alt andet end sødygtigt ud.

Skibet Silver Spirit, der er ejet af krydstogtvirksomheden Silversea, er skåret midt igennem.

Men ophugningen skyldes ikke, at skibet er på vej til skrot. Tværtimod. Det skal forlænges, så der er plads til mange flere gæster, næste gang det stævner ud.

Sådan så krydstogtskibet ud, inden det blev skåret over i to.
Sådan så krydstogtskibet ud, inden det blev skåret over i to. Foto: Silversea

Ombygningen er en sjældenhed inden for maritim arkitektur, og den er sin første af sin art, der foretages på et luksuriøst krydstogtskib, oplyser Silversea.

Forlængelsen er bygget på forhånd og ligger klar på havnen.
Forlængelsen er bygget på forhånd og ligger klar på havnen. Foto: Silversea

Helt præcist skal en 15 meter lang forlængelse af skibet dirigeres på plads midt mellem de overskårne skibsdele med militær præcision.

Det over 36.000 ton tunge skib bliver forsigtigt samlet.
Det over 36.000 ton tunge skib bliver forsigtigt samlet. Foto: Silversea

Operationen kræver 500 faglærte arbejdere og cirka 450.000 mandetimer.

Dertil kommer 846 tons stål og føring af 110.000 meter kabel og 8000 meter rør.

Med delene på plads skal skibet samles igen, så det kan klare at sejle.
Med delene på plads skal skibet samles igen, så det kan klare at sejle. Foto: Silversea

Prisen på forvandlingen forventes at være 100 millioner dollars eller mere end 600 millioner danske kroner.

Når den er færdig, er skibet blevet 12 procent større.

Poolområdet på dækket er vokset fra 30 til 45 meter med tilbygningen.
Poolområdet på dækket er vokset fra 30 til 45 meter med tilbygningen. Foto: Silversea

Udvidelsen giver blandt andet plads til flere restauranter, større udendørs poolområde, en spa, et område til at dyrke aerobic, et vægttræningsrum og 34 ekstra suiter.

De nye suiter tager form. Resten af skibet renoveres også indvendigt, og mere end 4600 genstande, blandt andet møbler, er afleveret til genbrug.
De nye suiter tager form. Resten af skibet renoveres også indvendigt, og mere end 4600 genstande, blandt andet møbler, er afleveret til genbrug. Foto: Silversea

Sammensvejsningen af det eksisterende skib og den nye midterforlængelse er allerede i fuld gang.

Skibet skal nemlig sejle ud med nye gæster allerede 6. maj.

Når ombygningen er slut, skal Silver Spirit genoptage sin sædvanlige sejlrute; et syv dages krydstogt mellem Civitavecchia lige nord for Rom og Barcelona i Spanien.
Når ombygningen er slut, skal Silver Spirit genoptage sin sædvanlige sejlrute; et syv dages krydstogt mellem Civitavecchia lige nord for Rom og Barcelona i Spanien. Foto: Silversea

Ny krydstogtterminal på vej til København

Copenhagen Malmö Port
Kilde: TV2/Lorry
En ny krydstogtterminal i København er blevet godkendt til at blive bygget. Terminalen skal kunne håndtere mere end 5.000 passagerer.
Krydstogtsturene er populære, og efterspørgslen er stigende.
Derfor har bestyrelsen for Copenhagen Malmö Port (CPM) vurderet, at de eksisterende faciliteter skal udvides med en ekstra terminalbygning. Det skriver Copenhagen Malmö Port i en pressemeddelelse.
Den nye terminal skal kunne håndtere mere end 5.000 passagerer ad gangen, hvilket giver mulighed for at modtage flere og større krydstogtsskibe i fremtiden.
– Gennem etableringen sikrer vi, at København beholder og udbygger sin position som den førende krydstogtdestination i Nordeuropa, siger Barbara Scheel Agersnap, der er direktør for Copenhagen Malmö Port, og tilføjer:
– Vi ser frem til at tiltrække endnu flere rejsende til attraktive København gennem godt samarbejde med vores partnere og aktører i byen.
Ny terminal ved Oceankaj i Ydre Nordhavn
Efter planen skal den nye terminal bygges i forlængelse af den eksisterende Oceankaj i Ydre Nordhavn.
– Med denne beslutning har vi mulighed for at skabe en moderne og attraktiv terminal, som effektivt kan håndtere den store mængde rejsende, der gerne vil besøge København, siger Arnt Møller Pedersen, COO, Cruise & Ferries, Copenhagen Malmö Port.
Krydstogt-branchen skaber omkring 4.000 job i København.

Webmasters bemærkning:
Man skulle måske se at få nogle bedre trafikale forhold i Nordhavnen inden man snakker om udvidelse af krydstogtterminalen. Måske skulle man se at få forlænget den kommende Metro helt til Oceankaj.