København takkede nej til gratis løsning på forurening fra krydstogtsskibe

Kilde: TV2 Lorry
Ganske gratis kunne Københavns Havn have fået et landstrømsanlæg til de osende krydstogtskibe. Men havnen tog ikke imod tilbuddet, så nu ender anlægget i Kristiansand.

Når et voksende antal krydstogtskibe lægger til i Københavns Havn, fortsætter dieselgeneratorer med at sende partikler til vejrs. For de tusindvis af gæster ombord skal stadig have strøm og varmt vand, mens skibet er i havn.

Og så er det endda den meget forurenende bunkerdiesel – der indeholder 100 gange mere svovl end vejdiesel – som bliver brændt af og stiger op over byen, når skibene er tændt. Men det kunne have været undgået.

TV 2 Lorry kan nemlig afsløre, at havnen og Københavns Kommune i starten af 2016 blev tilbudt et såkaldt landstrømsanlæg ganske gratis af den østjyske virksomhed PowerCon fra Hadsund, der gerne ville bruge havnen som udstillingsvindue for deres produkt, der ellers normalt løber op i 30 millioner kroner.

– Vi ville forære anlægget med EU-midler og vores egen investering i anlægget gratis til byen, bekræfter medejer af PowerCon, Peter Knudsen, der gerne havde bidraget til forbedret luftkvalitet i hovedstaden:

– Det havde selvfølgelig været en stor fornøjelse, og forhåbentlig også til stor gavn for alle dem, der bor og arbejder i området i og omkring havnen, siger han.

Københavns Havn skulle alene stå for etableringen, der med livrem og seler blev vurderet til at løbe op i mellem 25 og 30 millioner kroner.

Men Copenhagen Malmö Port, der står bag havnen, samt By & Havn og Københavns Kommune valgte ikke at takke ja.

Så i denne uge sendes anlægget i stedet til Kristiansand i Norge, hvor man til gengæld var hurtige til at tage imod tilbuddet om en miljøvenlig løsning. Her har man i øvrigt begrænset udgifterne for etablering til fire millioner kroner, har havnechefen for nylig udtalt til TV 2 Norge.

– Jeg ser det sådan, at det politiske spil mellem de tre parter gjorde, at man ikke kunne blive enige om, at det her anlæg skulle stå i København, forklarer Peter Knudsen om det kuldsejlede forhandlingsforløb.

Kræftfremkaldende på niveau 1
Med et landstrømsanlæg kan krydstogtskibene kobles til elkabler og på den måde få deres strøm, så de ikke behøver at brænde deres luftforurenende brændstof af midt inde i byen.

En udledning der på dage med pålandsvind er så massiv, at Det Økologiske Råd sidste år påviste en forureningsgrad på Langelinie på niveau med den trafikerede H.C. Andersens Boulevard midt i myldretidstrafikken.

– For de bruger noget meget forurenende brændstof, de brænder enorme mængder af, og der er overhovedet ikke nogen røggasrensning, forklarer Kåre Press-Kristensen, der stod bag undersøgelsen.

– Man skal jo ikke gå i panik, men man skal vide, at denne her forurening er kræftfremkaldende på niveau 1, den øger risikoen for hjertekarsygdomme og blodpropper, og folk med akutte luftvejslidelser kan få et astmaanfald, siger han om konsekvenserne.

Det er stadigvæk langt fra alle krydstogtskibe, der kan kobles til landstrømsanlæg. I Københavns Havn anslås det at være op mod hvert femte skib. Ikke desto mindre ærgrer man sig hos Det Økologiske Råd over, at landstrømsanlægget nu havner i Kristiansand og ikke i København.

For kommunens politikere må få havnen til at presse rederierne til at vælge den grønne løsning, mener man hos rådet.

– Det er billigere for dem bare at lade deres store generatorer køre på det her meget beskidte bunkerolie, og det er derfor, vi skal have sluttet dem til landstrøm. Det kan enten være via et krav om, at de skal sluttes til landstrøm, eller ved at man lægger højere afgifter på de skibe, der ikke bruger landstrøm, siger Kåre Press-Kristensen.

Naboerne klager som aldrig før
I år sætter Københavns Havn ny rekord med besøg fra 342 krydstogtskibe hen over sommeren. En god forretning for byen med næsten 900.000 turister. Men til gengæld ikke uden omkostninger for beboerne i området omkring havnen.

– Nu har vi boet her siden 2002, altså 16 år. Og ikke på noget som helst tidspunkt har der været så mange klager over skibene som i år, lyder det fra Jens Lillelund, der er næstformand i Grundejerforeningen Langelinie.

Han bor som umiddelbar nabo til de flydende giganter, og til trods for den rekordvarme sommer har det betydet, at han i store perioder har måttet leve bag lukkede ruder. Derfor er han også frustreret over, at havnen endnu ikke er udstyret med landstrømsanlæg, så man kan begynde at begrænse røgen.

– Skal jeg bruge ordet latterligt? Det ved jeg ikke. Det vil jeg godt bruge. For København satser så meget på miljø, men man gør ikke noget ved det her problem.

– Vi er jo bange for, at toget er kørt, når Københavns Kommunes politikere endelig kommer op ad stolene. Lad nu ord følge handling, for Søren.

Havnen henviser til utidssvarende rapport
Hos det kommunale selskab By & Havn, der ejer en stor del af havnen, ønsker man ikke at lade sig interviewe om sagen men henviser i stedet til selskabet bag havnen, Copenhagen Malmö Port. Heller ikke de vil stille op men sender bolden videre til kommunen, hvor de involverede embedsmænd heller ikke må udtale sig.

Men hos Copenhagen Malmö Port henvises vi dog til en rapport fra 2015, der ganske vist konkluderer, at et landstrømsanlæg ikke ville være rentabelt.

Men rapporten er forældet, lyder det fra PowerCon i Hadsund. Eksempelvis gøres prisen på anlæg og etablering op til 75 millioner. Altså langt højere end den reelle udgift.

– Meget af den debat der går om landstrøm baserer sig på forhistoriske data.

– Der er mange ting, der ændrer sig i vores samfund nu. Folk bliver mere miljøbevidste, og krydstogtskibene ser derfor, at de er nødt til at gøre noget nu. For ellers får folk en negativ opfattelse af dem, siger virksomhedsejeren Peter Knudsen.

Rederiernes interesse i landstrøm bekræftes over for TV 2 Norge af nordmanden Stein Kruse, der står i spidsen for verdens største krydstogtselskab Carnival Corporation.

– Hvis vores erfaring og vores viden kan bidrage til debatten på en positiv måde, vil det være godt.

Selskabet ejer ikke færre end 105 skibe, hvoraf flere også lægger til i København. Og direktøren åbner sågar for at tilbyde havnene finansiering af landstrømsanlæg, så teknologien udbredes.

– Hvis det er en del af diskussionen, er det klart, at vi også er åbne for det, siger Stein Kruse.

Vi har også været i kontakt med havnen i Hamburg, der foreløbig har Europas eneste landstrømsanlæg til krydstogtskibe. Her oplyser man, at anvendelsen af landstrøm er mere end fordoblet, fra ni gange sidste år til 20 i år.

“Vi forventer, at udgifterne til håndtering af anlægget løber rundt i år,” skriver havnens pressetalsmand Kai Gerullis til os.

Hos PowerCon i Hadsund håber man derfor, at Københavns Havn også snart skifter kurs og hopper med på bølgen.

– Jeg håber meget, at den øgede omtale og bevidsthed om landstrøm, kommer til at præge beslutningen i København, så man forhåbentlig beslutter sig for at få landstrøm inden for den nærmest fremtid, siger medejer Peter Knudsen.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.